Dronen siger en opvakt lyd. En gennemført designet lyd, ligesom Volvodøre hvis døre er manipuleret til at smække med en mere dumpt tilfredsstillende lyd. Sammen med det nu lysende blå robotøje, skal lyden signalere teknologisk beredvillighed. ”Klar til at tjene og underholde dig”, synes dronen at sige. Den er ikke mere end en halv meter lang og ligner mest af alt en håndholdt støvsuger. Eller en hvid robotudgave af de røde redningspontoner, der udgjorde Pamela Anderson og David Hasselhoffs vigtigste rekvisit til at illudere anden end pornografisk nytte i 90’er-serien Baywatch. Kasper venter til en af akvariets enorme ørnerokker passerer os med et par graciøse finnetag. Så kaster han dronen ud fra broen. Den synker retkølet og svagt boblende i oceantankens oplyste vand. Jeg betragter mig selv udefra og synes jeg ligner en idiot, eftersom jeg forsøger at holde rede i det 50 meter lange strømkabel. Selv støvsugere bruger ikke længere strømkabler. Samtidig holder jeg controlleren, der styrer dronen. På toppen af controlleren er en smartphone monteret. Via en app og sit eget lokale netværk transmitterer den et livestream fra et kamera indbygget i dronens front. Det er en bizar oplevelse at stå på broen og se dronen skyde gennem vandet på foranledning af min tommels vægt på piletasterne, og samtidig indtage dronens fiskeperspektiv, som ét blandt mange bevægelige legemer i de fire millioner liter summende saltvand. Ikke helt som jeg havde forestillet mig en ud-af-kroppen oplevelse ville være. Det er i sidste ende en skuffende oplevelse. Jeg sejler ind i en zebrahaj, der virker komplet uinteresseret i det adrætte plastikobjekt med den unaturligt lange hale. Kasper skærer en grimasse: ”Det siger vi ikke til dyrepasserne”. Hvad skal jeg nu? Styre dronen ned under koralklippen, der som en klatrevæg er dekoreret med farverige plastafstøbninger? Nej, så skal jeg kunne styre samme vej ud igen, for at ikke at forankre dronen med en ufrivillig sløjfe på ledningen. Oplevelsen kan selvsagt ikke måle sig med den totalsensoriske fryd, det er selv at dykke i tanken. Og jeg ville til enhver tid hellere styre en avatar gennem en fortryllende fiktiv verden foran computeren. Så hvad er formålet med undervandsdroner? Kasper giver mig ret i, at funktionen måske har overhalet formålet. Men der er uden tvivl et potentiale for forskningen og lammede meneskers adspredelse. På vej ned af broen rammes jeg af situationens absurde komik: Er dette virkelig vores idé om natur? Som formidlingsmedarbejdere på Danmarks Akvarium leger vi med fjernstyrede undervandsscootere i på et kunstigt indendørs rev et stenkast fra lufthavnens motorvejsafkørsel. Indopacifiske hammerhajer (Spyrhna lewinii) og sortplettede pigrokker (Taeniura meyeni)